Case - Georg Jensen Damask: Kreditforsikring for designsektoren

Hvordan vi understøtter vækst hos Georg Jensen Damask

Overblik over event

Virksomhed:

Georg Jensen Damask

Branche:

Mode- og Tekstilbranchen

Marked:

Globalt

Udfordring:

Georg Jensen Damask ønskede en samarbejdspartner som kunne understøtte global vækst.

Resultater:

Udover at sikre deres eksisterende forretningsgrundlag, så har samarbejdet mellem Atradius og Georg Jensen Damask sikret global og lønsom vækst.

Hvordan vi fik det til at ske:

Gennem samarbejde med Atradius har Georg Jensen Damask haft mulighed for at trække på vores globale og ekstensive tilstedeværelse, hvilket har understøttet virksomhedens stigende omsætning.

De er hurtige på aftrækkeren og nøjsomme, hvilket betyder at der er et rigtig godt samarbejde mellem begge vores organisationer

Peter Hulweg Christiansen, CEO
Georg Jensen Damask

 

Målsætninger

For Georg Jensen Damask var det vigtigt at finde en samarbejdspartner, som kunne understøtte global vækst.  

Georg Jensen Damask sælger hvert år omkring en million tekstiler i 13 lande. Højsæsonen løber fra oktober til januar, og er en periode hvor der altid er store udeståender. 
CEO for Georg Jensen Damask, Peter Hulweg Christiansen forklarer: ”Det er ekstremt afgørende at vi kan få kreditforsikring, fordi vi ellers kunne genere nogle gigantiske tab - tab som potentielt kan være så store, at vi bestemt ikke vil bryde os om det”.     

Høj vækst er ofte lig med udfordringer, derfor er det vigtigt at finde partner som kan hjælpe med at navigere gennem usikkert farvand. Peter tilføjer: ”Vi har derfor behov for en partner, som er i stand til at agere hurtigt og er lokalt forankret, og som derfor har et indgående kendskab til kunderne i de enkelte lande. Derfor har vi et samarbejde med Atradius”.    

Vores rolle       

Georg Jensen Damask er er en af Danmarks ældste virksomheder – og påbegyndte allerede salg af tekstiler, da Christoffer Columbus gik i land i Amerika. Knap så længe har vi dog arbejdet sammen med Georg Jensen Damask, men vi har gennem de sidste 15 år været en fast bestanddel i at sikre grundlaget for deres vækst.     

Som Peter Hulweg Christiansen, selv forklarer: ”De få gange – og det kan tælles på én hånd – vi i de sidste 12 år har taget et tab. Det er fordi vi har taget en chance, uden at kreditforsikre”. Den erkendelse har også ledt til at Georg Jensen Damask har fastlagt en klar kreditpolitik om at Atradius skal kreditvurdere og kreditforsikre deres kunder.

Vi bruger det hver eneste dag, specielt i vores salgsafdeling – og ikke mindst vores økonomiafdeling – og vores sælgere ved udmærket godt, at hvis de løber ind i en ny spændende kunde, så skal de melde tilbage til huset – og ind til økonomi – for at få sat gang i kreditforsikringsprocessen”, forklarer Peter Hulweg Christiansen.  

Resultater

At styre en virksomhed gennem en periode med høj vækst indebærer et kontinuerligt fokus og kendskab til dine handelspartnere. Atradius har med kontorer i over 50 lande dyb indsigt og lokalkendskab til verdens globale markeder og sektorer. Vores kreditvurdering- og kreditforsikringsarbejde af Georg Jensen Damasks kunder har derfor hjulpet virksomheden med at opleve konstante vækstrater på 10 % gennem de sidste 15 år – hvilket har bidraget til en tredobling af omsætningen.   

Om hvorfor samarbejdet med Atradius har været så stor en succes siger CEO, Peter Hulweg Christiansen følgende: ”De er hurtige på aftrækkeren og nøjsomme. Der er et rigtigt godt samarbejde hele vejen ud i begge organisationer”.    

Ligeledes har vores arbejde hjulpet Georg Jensen Damask med at strømline deres salgsprocesser, således at alle eksisterende og potentielle kunder kreditvurderes af Atradius. Ved at overdrage kreditansvaret og kreditpolitikken til en ekstern partner som Atradius, betyder det, at Georg Jensen Damask har kunne fokusere på ekspansiv global vækst samtidig med at undgå tab på både nye og eksisterende kunder.   

Om Georg Jensen Damask

Georg Jensen Damask er en af Danmarks ældste virksomheder og blev etableret i 1756. I dag har virksomheden dog udviklet sig til en moderne tekstilvirksomhed med et Skandinavisk udtryk. Selvom Skandinavien er det primære marked, oplever virksomheden en stigende international efterspørgsel. På nuværende tidspunkt har de distribution i 13 lande, samt både websalg og butikker over hele Danmark.

Georg Jensen Damask har høje krav til både kvalitet og funktionalitet i alle deres produkter. Produkterne væves primært i Europa, og nogle få i Indien. De gør en dyd ud af at arbejde med familieejede væverier, fordi man her oplever en langt tættere relation. Endelig har Georg Jensen Damask betydeligt fokus på miljøhensyn og menneskerettigheder, som følger af UN Global Compact.