Det vil Trumps nye told betyde, hvis den træder i kraft

I øjeblikket er den amerikanske præsidents varslede handelskrig fortsat sat på pause til juli måned. Men hvilke konsekvenser har det, hvis den varslede told træder i kraft til sommer? Vi forsøger at besvare nogle af de mest centrale spørgsmål i denne artikel. 

Det amerikanske aktiemarked reagerede meget negativt på Trumps toldmeldinger d.2. april. Siden har han udskudt straftolden med 90 dage, hvilket fik bragt kursen på aktiemarkederne lidt op igen. Det, at udskyde tolden, har dog ikke fået usikkerheden til at forsvinde. 

Til gengæld giver det virksomheder længere tid til at forberede sig på, hvad de kan forvente, hvis de nye toldsatser bliver indført til sommer. 

I Atradius har vi herunder forsøgt at besvare nogle af de spørgsmål, toldkrigen efterlader. 

1. Hvad vil de makroøkonomiske konsekvenser af de nye amerikanske toldsatser være? 

Det er fortsat uvist, hvad de næste skridt i handelskrigen vil blive. Men helt generelt vil USA's aggressive protektionistiske politik, og de mulige gengældelsesreaktioner, medføre en reduktion i den globale økonomiske vækst, udbredte prisstigninger og fundamentale ændringer i forsyningskæder og handelsstrømme. På nuværende tidspunkt vurderer vi, at den globale økonomiske vækst vil blive reduceret til 2,0% i 2025, men enhver prognose er helt og aldeles afhængig af den videre udvikling i handelskonflikten. 

2. Hvilke markeder kan blive mest påvirket? 

De suspenderede toldsatser, som den amerikanske regering fastsatte for hvert marked i starten af april måned, blev beregnet ud fra det bilaterale handelsunderskud på varer uden hensyntagen til andre faktorer som lovgivningsmæssige barrierer. De hårdest ramte markeder kan være dem med store handelsoverskud i forhold til USA, som toldsatserne har til formål at udligne. Det kan være medlemmer af EU, Kina, Japan, Vietnam, Sydkorea eller Taiwan.  Dertil bør vi tilføje USA selv, hvis eksport kan blive offer for nye toldsatser fra resten af verden. 

3. Hvilke sektorer kan blive mest påvirket?  

Globalt set kan de mest sårbare sektorer over for USA's toldpolitik være dem med lange forsyningskæder, der krydser flere grænser. Dette omfatter maskiner, motorkøretøjer og elektronik. Mere lokale og regionale industrier er mindre påvirkede af handelskrigen som f.eks. byggeri og fødevarer. Men disse sektorer vil fortsat stå over for stigende indirekte risici såsom reduceret indenlandsk efterspørgsel i forbindelse med højere priser og forringet tillid til økonomien. 

4. Hvordan kan de nye toldsatser påvirke virksomhederne på udsatte markeder og sektorer? 

Der er ingen generel regel. Hvis der indføres told, kan effekten variere f.eks. afhængigt af eksponeringen over for leverandører og kunder med base i USA. Blandt  de mest prominente konsekvenser er mindre handel, øgede omkostninger og pres på lønsomheden. 

5. Hvordan fungerer tariffer helt lavpraktisk? Hvem skylder taksterne til regeringen? Hvem betaler og hvornår? 

Skyldneren af importtariffer er typisk importøren af varerne (køberen). Når varer bringes ind i et land, er importøren som udgangspunkt ansvarlig for at angive og betale de toldsatser, som regeringen har pålagt. Disse afgifter opkræves af toldmyndighederne på det sted, hvor varerne indføres. Eksportør (sælger) og importør (køber) kan dog aftale andet i deres salgskontrakt med hensyn til, hvem der bærer ansvaret for told. Dette gøres typisk gennem Incoterms (International Commercial Terms), som er standardiserede handelsbetingelser, der definerer sælgers og købers ansvar i internationale transaktioner. En af disse Incoterms er DDP (Delivered Duty Paid): Der indebærer, at sælgeren i udgangspunktet påtager sig alle risici og omkostninger, herunder told, indtil varerne er leveret til køberen.  

6. Bliver det mere risikabelt at handle i åben regning?  

Tariffer vil især ramme svage virksomheder, men det er usandsynligt, at virksomheder bliver insolvente alene på grund af tariffer. Vi vil vurdere toldrisici på virksomheder fra sag til sag i kombination med alle de andre faktorer, vi normalt bruger til at bestemme en virksomheds kreditværdighed.