Flere konkurser i 2026, men Danmark udviser resiliens

Forventningen ved indgangen til året var et gradvist fald i antallet af konkurser verden over, også selv om handelskonflikter og geopolitisk uro fortsatte med at fylde. Den forventning holder ikke længere. 

Nye beregninger fra Atradius peger på, at 2026 bliver endnu et år med et forhøjet globalt konkursniveau med 3 procent flere konkurser end sidste år. Ikke fordi ét enkelt chok har ændret verden, men fordi flere risici nu rammer virksomheder samtidig. Geopolitik, energi, finansielle vilkår og likviditet trækker i samme retning. 

Angrebet på Iran og den efterfølgende lukning af Hormuzstrædet har udløst et energichok, som hurtigt har forplantet sig i værdikæderne. Virksomheder skal ikke længere kun forholde sig til toldsatser og politisk usikkerhed, men også til markant højere inputpriser og sværere adgang til finansiering. 

For mange ledelser betyder det, at risikostyring igen rykker helt op på direktionsbordet. 

Danmark er godt rustet 

Midt i det urolige globale billede er der dog en vigtig nuance for danske virksomheder. Danmark står samlet set stærkere end mange andre lande. 

Ifølge Atradius forventes antallet af konkurser i Danmark enten at falde svagt eller stabilisere sig på et fortsat højt niveau i 2026. Det er bedre end gennemsnittet, men langt fra risikofrit. 

“Danske virksomheder har generelt vist en stærk modstandskraft. De kom fornuftigt gennem sidste års handelskonflikter, og konkursbølgen efter covid toppede tidligere herhjemme end i mange andre europæiske lande,” siger Jesper Daugaard Faurby, adm. direktør i Atradius Danmark. 

Han understreger samtidig, at robusthed ikke må forveksles med immunitet. Overblik over kundernes betalingsevne er fortsat afgørende, især for eksportvirksomheder, der er eksponeret mod mere ustabile markeder. 

Store forskelle fra branche til branche 

Bag det samlede billede gemmer der sig store forskelle mellem brancher. Selv i et relativt stærkt dansk marked er der sektorer, hvor risikobilledet er markant skærpet. 

Fællesnævneren er høj energiintensitet, lange kontrakter og afhængighed af international handel. 

Transportsektoren mærker konsekvenserne hurtigt, når brændstofpriserne stiger. Mange opererer med indeksregulerede kontrakter, hvilket gør det muligt at sende prisstigningerne videre. Udfordringen forsvinder dog ikke, den flytter blot videre i værdikæden. 

Industrien er ligeledes ramt af forhøjede energipriser, men her er evnen til at overvælte omkostninger langt mere ujævn. Samtidig er sektoren sårbar over for forstyrrelser i leverancer af materialer som plastik og kemikalier, hvor en stor del er afhængig af produktion i Golflandene. 

“Det er især de afledte effekter, der er svære at få øje på i tide. Chipproduktion er for eksempel stærkt afhængig af helium, som udskibes fra Golflandene. Andre leverancer som kunstgødning og aluminium kan på sigt få store konsekvenser,” siger Atradius Danmarks risikochef, Jacob Rasmussen. 

Fødevarer, når regningen ikke kan sendes videre 

Fødevarebranchen er i øjeblikket presset fra flere sider. Stigende fragtrater, energiomkostninger og dyrere emballage rammer direkte på omkostningsbasen. 

Særligt producenterne kan komme i klemme. Mange arbejder med kontrakter på tre til seks måneder, hvilket giver begrænset fleksibilitet, når omkostningerne stiger pludseligt. Samtidig er det vanskeligt at sende hele regningen videre til forbrugerne, som allerede oplever pres på købekraften. 

Atradius forventer, at fødevarepriserne vil stige i 2026, uanset hvordan situationen omkring Hormuzstrædet udvikler sig. Spørgsmålet er snarere, hvor stor stigningen bliver, og hvor meget der reelt kan overvæltes. 

“Sidst vi så store prisstigninger på fødevarer fra 2020 til 2022, blev de delvist opsuget af lønstigninger og forsinkede prisjusteringer. I dag står vi allerede med et relativt højt prisniveau. Det betyder, at yderligere stigninger sandsynligvis vil flytte efterspørgslen yderligere mod lavprissegmentet,” siger Atradius’ fødevareekspert, John Vinther. 

Det presser producenterne på indtjeningen og øger risikoen for, at ellers sunde virksomheder får svært ved at skabe rentabel drift. 

Byggeriet under en mørk sky 

Anlægssektoren klarer sig overordnet set fornuftigt, men billedet er et andet i byggeriet. 

Der igangsættes historisk få nye kvadratmeter, og 2025 har haft en usædvanligt lav realiseringsgrad for projekter i pipeline. De højere energipriser forværrer situationen yderligere ved at presse priserne på asfalt, betonelementer og mursten op. 

Når igangværende projekter bliver dyrere, stiger risikoen for tvister, og dermed også for konkurser. 

“Byggebranchen minder efterhånden om en tegneseriefigur med en lille sort sky hængende over hovedet. De højere energipriser er blot den seneste udfordring, og det øger sandsynligheden for flere konkurser i 2026,” siger Atradius’ bygningsekspert, Yasir Al-Gailany. 

USA trækker de globale tal op 

Den forventede globale stigning i konkurser på 3 procent i 2026 er i høj grad drevet af udviklingen i USA. 

Her presser højere toldudgifter, politisk usikkerhed og strammere finansielle vilkår virksomhederne. USA er mindre direkte ramt af energichokket end Europa, men højere oliepriser rammer alligevel gennem inflation og stigende driftsomkostninger. 

Samtidig har banker på begge sider af Atlanten strammet kreditpolitikken, hvilket gør det sværere at refinansiere midlertidige problemer. 

“For mange virksomheder er det ikke efterspørgslen, der svigter først. Det er likviditeten. Når kredit bliver dyrere og sværere at få, kan selv mindre chok blive afgørende,” siger Jesper Daugaard Faurby. 

2026 kræver rettidig omhu 

Atradius forventer først en normalisering af konkursniveauerne i 2027, og prognosen er forbundet med betydelig usikkerhed. En længerevarende konflikt i Mellemøsten, nye energiprisstigninger eller flere handelshindringer kan hurtigt ændre billedet. 

For virksomheder betyder det, at 2026 i høj grad bliver et år, hvor disciplin, overblik og en strategisk tilgang til kreditstyring bliver afgørende. 

“2026 handler ikke om at forudse alle risici, men om at være forberedt på dem. De virksomheder, der har styr på deres kunder, deres cashflow og deres eksponering, står markant stærkere, også når markedet vender igen,” siger Jesper Daugaard Faurby.