Højere energipriser øger risikoen på flere vækstmarkeder

Højere og mere ustabile energipriser presser en række vækstøkonomier og øger kreditrisikoen for virksomheder med eksponering mod markeder, der er nettoimportører af særligt fossile brændstoffer. 

Atradius’ nye rapport Energy Outlook tegner et billede, som mange beslutningstagere nok helst var foruden. Den globale energiomstilling mister tempo, og det øger den makroøkonomiske sårbarhed for lande, der er afhængige af at importere olie og gas.  

Den globale efterspørgsel efter fossile brændstoffer vil ifølge rapporten toppe senere end ventet, og priserne ser ud til at holde sig oppe i længere tid. Det er dårligt nyt for økonomier, hvor udgifterne til energi allerede fylder meget. 

Det betyder, at brændstofimporterende lande ikke længere kan sætte deres lid til lave olie og gaspriser.  

Geopolitiske spændinger, ikke mindst krigen i Mellemøsten, har allerede vist, hvor udsatte mange er. Rapporten peger på 63 lande, der er nettobrændstofimportører med mere end 4 procent af BNP. En stor del af dem er vækstmarkeder med i forvejen svage betalingsbalancer. 

Effektivisering og omstilling har ikke været nok 

Ifølge Atradius seninorøkonom, Niels de Hoog, er det tydeligt, at det i mange lande er gået for langsomt med i en højere grad at gøre sig uafhængig af energiimport. De historiske forbedringer i energieffektivitet har mistet momentum, og selvom andelen af vedvarende energi vokser, er tempoet ikke nok til at flytte den samlede efterspørgsel efter olie og gas. Elektrificeringen af tung transport, industri og opvarmning halter fortsat. 

“I takt med at energiomstillingen går i stå og krigen i Mellemøsten udvikler sig, er mange vækstøkonomier igen prisgivet de globale udsving i olieprisen. Og når man ser nærmere på, hvad der driver deres udgifter til import af olie og gas, står det klart, at det strukturelle fald i afhængigheden af brændstof stadig er alt for småt til at beskytte dem,” siger Niels de Hoog. 

Rapportens scenarier viser, at mere end halvdelen af de analyserede importøkonomier kan stå over for en forværring af deres betalingsbalance frem mod 2035. Effekten vil være særligt markant for lande, der allerede er pressede. Tunesien, Pakistan og Libanon nævnes som eksempler på økonomier, hvor højere brændstofpriser hurtigt kan give alvorlige problemer. 

Brændstofafhængighed er ikke kun et energi­problem 

Ifølge rapporten handler løsningen ikke kun handler om at skrue op for sol og vind. Lande, der er nettoimportører af energi, får brug for en mere omfattende strategi, hvis de skal sikre sig i fremtiden. Det indebærer større eksportkapacitet, bedre konkurrenceevne og mindre afhængighed af andre importerede varer. Med andre ord, der skal mere end grønne ambitioner til for at stå stærkere i et mere ustabilt energimarked. 

Seniorøkonom Niels de Hoog mener, at det aftagende tempo i energiomstillingen bør tages som en klar advarsel.  

 “Nettoimportører af brændstof står over for voksende ydre sårbarhed, da energipriserne forbliver høje i længere tid. Dermed bliver det afgørende at for landende, at styrke deres samlede økonomiske modstandsdygtighed i de kommende år.” 

For virksomheder, investorer og kreditansvarlige betyder det samme: Der er brug for større opmærksomhed på, hvordan energipriser og importafhængighed påvirker kunders og partneres finansielle robusthed. Mange økonomier går ind i en periode, hvor udsving i oliepriserne igen kan få en reel betydning for deres betalingsevne.