Land / sprog
Skift land
Vælg et andet land eller en anden region for at se indhold, der er specifikt for din placering.
Vælg dit sprog
Container ships in the port of New York

Hvad betyder det for din kreditrisiko, når eksporten falder?

Når der er en afmatning i den internationale handel, påvirker det alle led af forsyningskæderne, likviditeten og dermed også kreditværdigheden i virksomheder derude. For CFO’er og kreditchefer er det afgørende at kunne afkode denne dynamik for at forudse risici, sikre cash flowet og forretningen. 

Handelskrigen har allerede lagt en dæmper på den globale vækst i 2025. Men med fortsat handelskrig og risiko for recession i flere store økonomier, kan vi ikke udelukke, at vi i løbet af de kommende år kan opleve et fald i den globale handel. 

Siden årtusindskiftet har vi allerede oplevet to episoder med nedgang i eksporten: finanskrisen i 2008 og pandemien i 2020. Disse begivenheder viser, at fald i eksporten sjældent har en enkelt årsag. De skyldes ofte en kombination af globale makroøkonomiske forandringer, ustabile finansielle markeder, politiske tiltag og strukturelle sårbarheder.  

Det er derfor vigtigt at forstå, hvilken rolle disse faktorer spiller, for at man som virksomhed kan lave mere robuste handelsstrategier og være på forkant med potentielle risici.
 

Hvordan påvirker faldende eksport købernes kreditværdighed?   

Virksomheder, der sælger mindre eller mister adgangen til vigtige råvarer, komponenter eller teknologier, kan komme under økonomisk pres. Dette udgør en risiko for leverandører, der yder kredit. Hvor hårdt virksomhederne bliver ramt, afhænger af de generelle økonomiske forhold, deres likviditetsberedskab og sektorspecifikke sårbarheder.  Lad os se nærmere på, hvordan mindre handel kan udfordre dine B2B kunders kreditværdighed.  
 

Svækket finansiel sundhed   

Lavere handelsvolumener betyder ofte reducerede indtægter og strammere marginer. Virksomheder, der er afhængige af eksport eller import, kan opleve faldende cash-flow, hvilket gør det sværere at opfylde betalingsforpligtelser. Dette kan føre til forsinkede betalinger eller anmodninger om forlængede betalingsbetingelser, især i sektorer med høje faste omkostninger eller begrænset prisfleksibilitet kan blive ramt.
  

Likviditetspres og begrænset adgang til finansiering 

Bankerne kan begrænse udlån, og handelsfinansiering kan blive mindre tilgængelig eller dyrere. SMV'er, der ofte er afhængige af kortfristet finansiering, er særligt udsatte. Virksomheder, som står over for stigende omkostninger eller faldende salg, kan på den måde have svært ved at betale fakturaer til tiden, selvom de kan klare skærene på længere sigt. 
 

Sektor- og geografisk variation

Effekten af en dalende verdenshandel vil ramme skævt. Virksomheder i globalt integrerede sektorer, såsom fremstilling, transport eller råvarer, er mere udsatte end dem, der fokuserer på hjemmemarkederne. Tilsvarende kan virksomheder i regioner med svagere finansielle systemer eller større makroøkonomisk volatilitet stå over for yderligere udfordringer, herunder valutakursfald, inflation eller begrænset adgang til valuta.   
 

Øget risiko for misligholdelse  

I alvorlige tilfælde kan ringere økonomiske forhold føre til betalingsforsinkelser eller insolvens, især i langvarige kontrakter eller transaktioner af høj værdi. Denne risiko er større for virksomheder med små margener, høj gæld eller begrænset diversificering. Overvågning af tidlige advarselssignaler er i den forbindelse afgørende for at mindske potentielle tab.   
 

Udfordringer i risikovurderingen

Perioder med handelsforstyrrelser medfører ofte usikkerhed på flere oversøiske markeder. Her er ofte udfordringer med begrænset gennemsigtighed, hurtigt skiftende forhold og en begrænset adgang til pålidelige finansielle data kan komplicere vurderingen af købers kreditværdighed. Det kræver en mere forsigtig og fleksibel tilgang til onboarding og kreditvurdering.

  

Strategiske ændringer

Nogle virksomheder kan finde på at omstrukturere driften, ændre forsyningskæderne eller gå ind på nye markeder som reaktion på fald i eksporten. Selvom disse tiltag kan være nødvendige, kan de skabe kortvarig ustabilitet og risiko. Som leverandør bør man overveje, hvordan denne type ændringer kan påvirke betalingsadfærd eller kontraktmæssig pålidelighed. 

 

Hvordan kan eksportører beskytte sig selv? 

Perioder med faldende eksport og økonomisk usikkerhed udgør betydelige udfordringer for eksportører.  Der findes dog flere strategiske og operationelle tiltag, der kan hjælpe med at mindske kreditrisikoen og øge modstandsdygtigheden. 
 

Hold dig informeret og vær fleksibel 
Det er afgørende at holde sig ajour med markedstrends, ændringer i lovgivningen og geopolitiske skift for at kunne forudse risici. Eksportører bør fremme en kultur af fleksibilitet, så de kan justere strategier, genforhandle vilkår eller omlægge driften efter behov. 

Styrk dine kreditvurderinger  
En robust kreditvurdering er afgørende, især for nye eller højrisikokøbere. Dette omfatter gennemgang af regnskaber, betalingshistorik og sektoreksponering samt sporing af tidlige advarselsindikatorer, såsom ændringer i betalingsadfærd eller markedsforhold. Hvis det er en større kunde, kan det også være aktuelt at tage direkte kontakt til dem for at få indblik i deres strategi og likviditetsberedskab.
 

Styrk det finansielle fundament  
Det er afgørende at opretholde en sund likviditet og adgang til driftskapital. Eksportører bør regelmæssigt gennemgå likviditetsbehovet, sikre forskellige finansieringskilder og undgå overdreven afhængighed af kortfristet gæld. En stærk finansiel position giver virksomhederne mulighed for at absorbere stød og tilpasse sig forandringer.  

 

Diversificer markeder og kunder

 At reducere afhængigheden af et lille antal købere eller regioner hjælper med at afbøde virkningen af lokale nedture. Virksomheder bør udforske nye markeder, udvide deres kundebase og overveje alternative distributionskanaler. Diversificering spreder risikoen og åbner nye vækstmuligheder. 

 

Juster betalingsbetingelser og kreditpolitikker

Fleksible betalingsbetingelser kan hjælpe med at styre risikoen. Eksportører kan revidere kreditgrænser, forkorte betalingsfrister eller tilbyde rabatter ved tidlig betaling. I usikre omgivelser kan delvis forudbetaling eller sikrede transaktioner være med til at reducere den samlede eksponering.