Risiko for rekord mange konkurser i Tyskland i år

Næste år kan antallet af tyske konkurser i værste fald ramme samme niveau som finanskrisens værste år 2009. Særligt i 4 sektorer bør danske eksportører være agtpågivende. 

Den kommende tyske regering står over for en historisk sløv økonomi. I Tyskland er industriproduktionen faldet med 17 % siden 2017, der har været recession to år i træk og i 2024 steg antallet af konkurser med 25,7 % ift. 2023. Starten på 2025 har ikke været bedre, her har der været en stigning i antallet af konkurser på 14% sammenlignet med året før.  

Den kedelige økonomiske udvikling rammer ikke kun danske virksomheders eksportmuligheder, men de mange konkurser udgør en stigende risiko for udeblevne betalinger og tab. Ifølge Jesper Daugaard Faurby, adm. direktør i Atradius Danmark. 

“Vores tyske analytikere ser antallet af konkurser stige kraftigt i Tyskland og frygter, at op mod 32.000 virksomheder kan gå konkurs i 2025. Det er 10.000 flere end i år og på samme niveau som finanskrisens værste år 2009. Det betyder, at man som dansk eksportør til Tyskland, bør være særligt opmærksom på sine handelspartnere og handelsvilkår.” 

Flere brancher under pres 

Energi er i en høj grad afhængig af den førte politik, og landet er under en grøn omstilling. Pt. er 33 % af energimikset fra fossile brændsler, mens 55 % kommer fra grønne kilder. 

Bilbranchen producerer mindre, er presset af konkurrencen fra Kina og kan blive relativt hårdt ramt af den varslede amerikanske straftold på 25 %. 

Maskinindustrien har oplevet en reduktion i samlet output de senere år og over en tredjedel af virksomhederne betragter deres nuværende situation som ringe.  I det indeværende år forventer Atradius’ tyske analytikere igen en reduktion i output. 

Byggebranchen er i kritisk stilstand, især inden for kontor og boligbyggeri er virksomheder under likviditetspres, og der er ingen forventning om, at tingene bliver bedre i år. 

Akut behov for ny forretningsmodel 

Den nuværende tyske forretningsmodel hviler på tre søjler. En stor industri, eksport og en stærk konsensus i samfundet. Alle tre søjler er under pres. 

Høje energipriser, bureaukrati og manglende infrastruktur står i vejen for den tyske industri, mens eksporten er presset af handelskrig, svagere konkurrenceevne og en stagnerende global økonomi.  

Sidst men ikke mindst er Tyskland i stigende grad en splittet republik. Både med politisk polarisering, der får forhandlinger til at trække i langdrag. Men de senere år er man også i højere grad begyndt at se strejker i Tyskland, hvilket igen rammer økonomien. 

Merz-effekten kan først mærkes næste år 

Den måske kommende kansler Friedrich Merz’ varslede reform af den såkaldte gældsbremse er ifølge Jesper Daugaard Faurby kærkommen, men vil næppe nå at få en effekt på konkursudviklingen i år. 

“Merz’ forslag er om at øge investeringer i infrastruktur og militær er bestemt godt nyt for den tyske økonomi, men forslaget skal først vedtaget og vi forventer først, at vi vil kunne mærke effekterne af den kommende regerings reformer i starten af 2026.” 

Derudover tilføjer Jesper, at det i Tysklands nuværende politiske miljø, desværre kan blive en udfordring at få genstartet økonomien. Selvom de mest oplagte koalitionspartnere CDU og SPD f.eks. er enige om at energipriserne skal ned, bureaukratiet skal nedbringes og at der skal investeres i infrastruktur, så er de langt fra enige om, hvordan det skal foregå. 

“Vi står med en økonomi, der er i store vanskeligheder, og jo længere tid partierne bruger ved forhandlingsbordet, jo flere virksomheder risikerer at gå konkurs og jo sværere bliver det at vende udviklingen.” 

Desuden er SPD ikke tilhængere af en par tiltag som CDU og erhvervslivet mener er essentielle for at få gang i økonomien. Særligt forventes parties at skulle krydse klinger på CDU’s ønske om at sænke af virksomhedsskatten og forslag om at tage farten af den grønne omstilling. 

“Vi håber at den kommende tyske regeringskoalition kan indgå kompromisser så hurtigt som muligt, for Tyskland har et enormt potentiale, hvis de investerer mere i ny infrastruktur, tager et opgør bureaukratiet og kan lykkes med at nedbringe energipriserne,” siger Jesper Daugaard Faurby.