Status på USA’s re-shoring under Trump

Donald Trump gik til valg på at skabe millioner af fabriksjobs og har siden præsenteret en række værdifulde aftaler med lande og virksomheder. Tager man et spadestik dybere, bliver det dog tydeligt, at præsidentens egen politik kan komme i vejen for den amerikanske industris genrejsning. 

Ved første øjekast ser præsident Trumps forsøg på at styrke den amerikanske fremstillingsindustri ud til at virke. Præsidenten hævdede for nylig, at USA har tiltrukket over 12.000 milliarder dollars i nye udenlandske investeringsforpligtelser i månederne siden, han tiltrådte. 

Det ville være en bemærkelsesværdig præstation og blåstemple en politik, der kombinerer told med deregulering og skattelettelser. Men virkeligheden er mere nuanceret.  

Mens den amerikanske regering mener, at de har indledt en æra med hurtig reindustrialisering, der vil genoprette USA’s handelsbalance og bringe millioner af arbejdspladser tilbage til det amerikanske hjerteland, er andre ikke så sikre.  

Kritikere påpeger, at løfter om investeringer ikke er det samme som investeringer, og der er en vis skepsis om, hvad mange af de løfter, som virksomheder og regeringer har afgivet, rent faktisk betyder. Og selvom dele af produktionssektoren sandsynligvis vil opleve en hurtigere vækst i løbet af det kommende årti, bliver flere store barrierer for det bredere mål om reindustrialisering ignoreret af den amerikanske regering. 

Trump-effekten 

Mest iøjnefaldende, er der uden tvivl kommet en række nye investeringer i at etablere produktion i USA. I marts annoncerede Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) en investering på 100 milliarder dollar i halvlederproduktion. Apple har forpligtet sig til en investering på 600 milliarder dollar i såkaldt indenlandsk kapacitet. Samtidig udvider Ford, GM og Tesla deres batteriproduktions- og samlefaciliteter i USA. 

Samtidig er de direkte udenlandske investeringer (FDI) også steget hastigt. Udenlandske virksomheder har forpligtet sig til at investere 236 mia. USD i USA siden starten af Trumps anden præsidentperiode, hvilket er næsten 233 % mere end i samme periode under Biden-administrationen.  

Derudover har nogle udenlandske regeringer forpligtet sig til omfattende investeringsmål i USA som en del af handelsaftaler. Undersøgelser fra Peterson Institute for International Economics (PIIE) tyder på, at FDI-tilstrømningen kan nå op på 400 mia. USD i år, hvilket er 25 % højere end i 2024, et betydeligt beløb, selvom det ikke lever op til Trumps høje ambitioner.  

Ind til videre er der flere klare vindere. Luftfart, lægemidler og halvlederproduktion ser alle ud til at kunne drage fordel af en accelereret vækst i de kommende år. Præsidentens personlige indgriben kan være et kontant, men effektivt våben. Trumps nylige rejse til Mellemøsten endte f.eks. med en rekordstor ordre på 210 Boeing-fly fra Qatar Airways i en aftale til en værdi af 96 milliarder USD. Samtidig indeholder hans »Big Beautiful Bill« incitamenter for virksomheder, der etablerer sig i USA, i form af udgifter til forskning og udvikling, rentefradrag og mere.  

Ikke alt, der glimter, er guld 

Men imponerende tal og overskrifter fortæller ikke hele historien. Handelspartnere, herunder EU, Japan og Sydkorea, har alle brugt investeringsløfter til at sikre mere gunstige handelsaftaler med Washington, men hvad disse løfter reelt betyder, er fortsat et åbent spørgsmål. 

Japan sagde, at de ville oprette en amerikansk investeringsfond på 550 milliarder dollar, mens EU foreslog, at europæiske virksomheder ville investere 600 milliarder dollar i amerikanske aktiviteter. Virksomheder har også forsøgt at imødekomme Trump – se Apple ovenfor – ved at love højere investeringer i USA. 

Går man i detaljer, er der måske mindre her, end man umiddelbart skulle tro. "Løfter er ikke det samme som faktiske investeringer – hverken fra regeringer, handelsblokke eller virksomheder," siger Dana Bodnar, økonom hos Atradius. "Der er tvetydige tidsrammer og betingelser, der skal opfyldes. Desuden er nogle løfter dybest set en omdøbning af investeringer, der allerede er i gang: Op til 70 % af de seneste investeringsløfter overlapper i vid udstrækning tidligere planer, og er derfor ikke motiveret af den aktuelle handelspolitik." 

Mens præsidenten roser succesen med told og handelstrusler, siger økonomer, at det seneste boom i fabriksbyggeri i USA i høj grad er et resultat af allerede eksisterende initiativer som Inflation Reduction Act (IRA) og CHIPS-loven. Disse initiativer drev enorme investeringer i sektorer, der tidligere havde ringe tilstedeværelse i USA, herunder batterier, vedvarende energiproducenter, forarbejdning af kritiske mineraler og avancerede halvledere. Det fortsætter flere steder med at drive investeringer på trods af at klimaskepsis, i Trumps republikanske parti, flere gange har forsøgt at spænde ben for den grønne sektor. 

Løft til etablerede sektorer, generel re-shoring er usandsynlig  

Derimod kan den nuværende amerikanske handelspolitik vise sig at være lige så meget en hindring som en hjælp for den fremtidige amerikanske produktion. Den forventede vækst i det næste halve årti vil sandsynligvis være begrænset til nogle få etablerede sektorer og vil i nogle tilfælde ske på trods af Washingtons indgriben og ikke på grund af den. 

IRA og CHIPS skabte ny produktionskapacitet, og en faktor, der er fælles for alle  

sektorer, der er har vækstpotentiale, er en betydelig eksisterende national tilstedeværelse. Med andre ord favoriserer den nuværende politik industrier, der allerede er stærkt repræsenteret i USA. Det er langt mindre sandsynligt, at der vil ske en bredere re-shoring af industrier, der i vid udstrækning har droppet at have produktionskapacitet i USA. 

"USA har allerede en stærk position i sektorer med højteknologiske varer, pharma og rumfart, og det er her, vi forventer den højeste vækst i de kommende år," siger Bodnar. "De her industrier har allerede en solid forretningsmodel for produktion i USA og kan drage fordel af toldpolitikker eller skattelettelser til at udvide deres amerikanske aktiviteter på mellemlang til lang sigt. Men for sektorer uden en stærk tilstedeværelse i USA kan den nuværende politik faktisk være en hindring for investeringer." 

En åbenlys hindring er den usikkerhed, der skabes af en uberegnelig toldpolitik, der især afskrækker langsigtede investeringer. De seneste tal for faste private investeringer (FPI) viser da også et fald på 3,9 % på årsbasis i andet kvartal af 2025. 

Høje lønninger og øgede omkostninger  

Told skaber ikke kun usikkerhed, den øger også omkostningerne for virksomheder, der er nødt til at importere materialer og komponenter. Det omfatter produktionsomkostninger og omkostninger til byggematerialer og maskiner, der er nødvendige for at oprette nye fabrikker.  

Trumps politik kan på en anden måde aktivt modarbejde hans ambitioner. Sektorer, der kræver meget arbejdskraft, vil sandsynligvis have svært ved at finde de nødvendige medarbejdere til lønninger, der gør den amerikanske produktion konkurrencedygtig. Mangel på arbejdskraft og kompetencegab inden for byggeriet og industrien forværres af regeringens stramme indvandringspolitik.  

"I sektorer, der er afhængige af lavtlønnede arbejdere, er de nuværende toldsatser ikke høje nok til at gøre amerikanskproducerede varer konkurrencedygtige i forhold til varer produceret i det meste af Asien," siger Bodnar. "I tilfælde af beklædning vil de nuværende toldsatser for eksempel udhule prisfordelen ved kinesiskproducerede T-shirts, men ikke ved T-shirts produceret i Vietnam, Pakistan eller Bangladesh."  

Samlet set vurderer Atradius, at det er meget usandsynligt, at den nuværende politik vil føre til en bred genopblomstring af den amerikanske produktion især i sektorer, der  kræver meget arbejdskraft. Mens toldsatser og incitamenter vil give et løft til nogle industrier med høj værditilvækst, er der stadig for mange strukturelle barrierer for dem, der ikke har en stærk eksisterende tilstedeværelse i USA. Derudover er mange amerikanske virksomheder, der producerer i udlandet, mere interesserede i at erobre udenlandske markeder end at eksportere varer tilbage til USA.  

Resultatet er, at Atradius’ økonomer forventer en vækst i industriproduktionen på 0,1 % i 2025 og -0,9 % i 2026, hvilket er markant lavere end vores prognoser fra december 2024 (før indsættelsen) på henholdsvis 1,7 % og 2,6 %, hvilket tyder på et afdæmpet investeringsmiljø for de fleste sektorer. 

Nogle fremskridt inden for fremstillingsindustrien – men ingen genfødsel  

Det billede, der tegner sig, er komplekst. Trump-administrationen har haft en vis succes med at overtale handelspartnere og multinationale selskaber til at investere i amerikansk fremstillingsindustri, selvom fordelene for det meste vil være begrænset til brancher, der allerede er etablerede i landet.  

Told har bidraget til at sikre investeringsløfter, selvom disse ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Incitamenter har hjulpet, og Trumps unikke ledelsesstil har muligvis medført en vis salgssucces.  

Samtidig har Trumps toldtariffer bidraget til at skabe et uforudsigeligt økonomisk miljø, der gør det sværere at træffe beslutninger om langsigtede investeringsbeslutninger. Mange virksomheder afventer, at stormen passerer.  

Manglen på en effektiv arbejdsmarkedsstrategi og initiativer mod indvandring mindsker USA's tiltrækningskraft som base for arbejdskraftintensive industrier, hvilket er en uheldig bivirkning for en regering, der har lovet at bringe millioner af fabriksjobs tilbage.  

Kort sagt udligner regeringens politikker hinanden. Der vil ske fremskridt inden for den amerikanske produktion i de kommende år, hovedsageligt drevet af eksisterende initiativer og intern ekspansion af veletablerede industrier. Men drømmen om en omfattende reindustrialisering synes stadig langt væk.