Tabene skyder i vejret: Fødevarebranchen hårdt ramt af ny verdensorden

I de danske medier har prisstigninger på kaffe, kakao og oksekød fyldt meget. Men bag debatten om afgifter og valgflæsk, er også en historie om, hvordan storpolitik, klimaforandringer og sygdomsudbrud får priserne på fødevarer til at svinge og virksomheder til at gå konkurs.   

Store udsving i priserne, volatilitet i valutakurser og en øget risiko for ændrede toldregler har siden årsskiftet fået tabene i fødevarebranchen, hos landets største kreditforsikringsselskab Atradius Danmark, til at skyde i vejret. 

Helt konkret forventer Atradius, at tabene på kreditsalg for fødevarebranchen i 2025 bliver fordoblet sammenlignet med 2024. Atradius’ fødevareekspert, John Vinther, ser en helt klar tendens i typen af tab. 

“I år oplever vi, at tabsrisikoen i fødevarebranchen i langt højere grad er blevet udløst af en politisk risiko. Regeringer og politikere bruger i stigende grad handelspolitikken og varestrømme til at presse deres modstandere, og det kan true forretningsmodellen og i værste fald få virksomheder til at måtte dreje nøglen om, især på oversøiske markeder.” 

Oven i det kommer flere sygdomsudbrud og ekstreme vejrforhold som tørke/oversvømmelser, som påvirker fødevareproduktionen/udbuddet og dermed får priserne til pludseligt at svinge markant, hvilket igen øger presset på indtjening og ikke mindst likviditet. Det kan udfordre grundlaget for forretningsmodellen hos flere typer af fødevareproducenter. 

Fremtiden byder på svindel og svingende priser 

Vi lever i en tid med krig og handelskrig. Begge dele lægger stort pres på likviditetsberedskabet og pengebindinger. Samtidig skaber usikkerheden et behov for, at fødevarevirksomheder bliver mere agile i forhold til at kunne source sine råvarer fra flere leverandører og forskellig oprindelse. 

Generelt ser John Vinther dette som en sideløbende trend, der skubber yderligere til de prissving, der kommer, når udbuddet af fødevarer i stigende grad bliver påvirket af klimaforandringer.  

“Som forbrugere kommer vi til at vænne os til mere ustabile priser, da fødevarepriserne primært styres af global udbud og efterspørgsel,” siger John Vinther. 

Priserne kan nemlig også rykke hurtigt nedad. Eksempelvis kan ændrede toldsatser eller sygdomsudbrud og heraf importstop på udvalgte markeder markant øge tilførslen af varer til andre markeder, der vil opleve overudbud, markante prisfald, fald i lageromsætning og heraf nedskrivninger. 

Ud over konkurser kommer den øgede pris volatilitet også med en anden ærgerlig konsekvens. Når priserne svinger, oplever Atradius nemlig oftest også en stigning i forsøg på svindel –  det sker, fordi de ustabile priser øger presset for en ’hurtig handel’ og hos Atradius, bruger vi mærkbart flere ressourcer og rådgivning til vores kunder for at begrænse tab. 

Svage økonomier, større risici 

De fleste tab sker på oversøiske markeder. Det er især Afrika og Mellemøsten, der er hårdt ramt, men flere lande i Sydøstastien er også påvirket af den geopolitisk uro og de skiftende varestrømme.  

Straftold og valutaudsving øger, ifølge John Vinther, især tabsrisikoen i lande med svagere økonomier, fordi købere pludselig ikke har råd til at betale for de varer, de har fået sendt. 

“Mange kan ikke betale, fordi det kan være op til 30%, der skal betales oveni blot på grund sving i valutakurser. Det har stærk indvirkning på købernes betalingsevne, uanset hvilket marked du befinder dig på.” 

Oven i uroen, der fører til valutaudsving, er der i øjeblikket også en decideret mangel på hård valuta som USD og EUR på særligt det afrikanske kontinent. Det er en gangske stor udfordring for flere typer virksomheder i fødevarebranchen.  

Den begrænsede adgang til hård valuta er med til at lægge yderligere pres på betalingsdage og dermed pres på eksportørens arbejdskapital. Det koster dyrt på finansieringen for eksportøren og er oftest en omkostningsstigning, som er vanskelig at overvælte i priserne – ikke mindst på markeder med svag købekraft. 

Europa er splittet i to 

Hjemme i Europa er virksomheder dog bedre rustet til at tackle de geopolitiske udfordringer, især i Nordeuropa. Ifølge John Vinther, er der et klart skel mellem nord og syd. 

“I Sydeuropa er der mere pres på likviditeten, det skyldes, at de er højere finansielt gearet, ofte har en betydelig gæld og dermed har mindre at stå imod med. Når det kombineres med stigende råvarepriser og afdæmpet købekraft, så er det svært at overvælte prisstigninger til forbrugerne, og virksomhederne kan blive presset.” 
 
Trods udfordringerne, mener John Vinther generelt, at der er en stabil tabsrisiko i Europa, hvor man som fødevarevirksomhed bør være opmærksom på sine sydeuropæiske debitorers finansielle gearing. 

En ny normal 

Udviklingen med flere konkurser og dertilhørende tab vil fortsætte lige så længe, der er geopolitisk uro og flere uforudsigelige naturkatastrofer. John Vinther er af den opfattelse, at det er en form for ny normal, virksomhederne skal vænne sig til. 

“Jeg tror ikke, vi kommer tilbage. Alle de her forhold kommer til at præge fødevarebranchen de kommende år, og når jeg taler med vores kunder, fortæller de alle selv om denne nye usikkerhed og planlægger efter den.“ 

Under denne nye mere uforudsigelige verdensorden, har John Vinther et klart råd til fødevarevirksomheder.  

“Vi må bare anbefale, at man på oversøiske markeder prøver at minimere sin risikoperiode fra køb til levering og til pengene er i hus. Man kan reducere den risikoperiode mest muligt ved at køre stramt, handle back-to-back, forkorte kreditbetingelser, få tidligere levering og forsøge at få forudbetalinger, når det kan lade sig gøre.”