Direktør i Danmarks største kreditforsikringsselskab: ”Dansk eksport kommer til at lide længe under corona”
Det er afgørende for dansk økonomi, at vi hurtigst muligt får gang i eksporten igen. Men den opgave bliver lettere sagt end gjort, for eksportmarkederne bløder, og der er ikke udsigt til, at det lysner lige foreløbigt, siger direktør for Danmarks største kreditforsikringsselskab Atradius. De har netop taget temperaturen på brancheniveau på Danmarks eksportmarkeder, og det er et dystert billede, der tegner sig.
Corona har ramt det danske erhvervsliv hårdt, og konsekvenserne er til at tage og føle på: et stort dyk i omsætningen hos virksomheder i en række store brancher, stigende arbejdsløshed, tomme ordrebøger, udeblevne betalinger og investeringer, som er sat på hold.
”Jeg sidder hver dag med næsen langt nede i dugfriske tal fra vores forskellige markeder, og jeg er helt overbevist om, at dansk – og global – eksport kommer til at lide i lang tid, og den usikre situation på verdensmarkedet vil koste mange virksomheder livet globalt. Danske virksomheder og dansk eksport er meget udsat, da vi har mere end halvdelen af vores bruttonationalprodukt relateret til eksport,” vurderer Erik Skovgaard Nielsen, direktør i kreditforsikringsselskabet Atradius, som hvert år forsikrer en omsætning på 250 mia. kr. for deres danske kunder, herunder omkring en femtedel af al dansk eksport.
Sorte skyer over Danmarks eksportmarkeder
I Atradius har man adgang til informationer om mere end 260 millioner virksomheder verden over. Derfor har kreditforsikringsselskabet en unik adgang til viden om, hvordan markedssituationen udvikler sig fra dag til dag i de forskellige sektorer og lande. Atradius har netop analyseret data helt ned på brancheniveau på 34 af Danmarks eksportmarkeder, og det er et ret mørkt billede der tegner sig, fortæller Erik Skovgaard Nielsen:
”Jeg tror alle var klar over, at det stod skidt til mange steder, men det overblik, vi har tegnet af markederne, ser værre ud, end vi havde forventet, og vi har nok kun set begyndelsen. Inden længe begynder de forskellige statslige hjælpepakker for eksempel at blive udfaset, og så skal virksomhederne se at få gang i salget og eksporten igen, hvis de skal overleve. Men det bliver op ad bakke, og der kommer til at gå noget tid, før salget kommer tilbage på samme niveau som før coronaudbruddet. For hvordan kan du sparke salget i gang, hvis dit marked i forvejen ligger og gisper efter vejret? Samtidigt må vi ikke glemme, at vi fortsat har et kaotisk Brexit, der lurer lige om hjørnet og handelskrigen, som stadig ulmer.”
I rapporten over de 34 eksportmarkeder overskueliggør Atradius situationen ved hjælp af en vejrudsigt, hvor der tildeles en sol til de sektorer, som står stærkt, en sky til de sektorer, som er stabile, en regnsky til de sektorer, der klarer sig dårligere end den langsigtede trend og et lyn til de sektorer, som står svagt. Der er stort set ingen solskin at se på tværs af de 14 sektorer i de 34 analyserede lande. Tværtimod er det et dystert billede, der tegner sig, med regn, torden og lynild kloden rundt. Hårdt ramt er også Danmarks største eksportmarkeder - Tyskland, USA, Sverige, Storbritannien og Kina.
I Tyskland er særligt tekstilbranchen hårdt ramt, og også bil- og transportindustrien, metalindustrien, stålindustrien, papirindustrien, maskin- og ingeniørsektoren, detail og serviceindustri er i knæ. Enest sektor i Tyskland som i øjeblikket klarer sig godt, er finanssektoren, som har formået at forblive relativt robust. I USA er situationen ikke helt så slem endnu, men også her er særligt bil- og transportindustrien, stålindustrien, papirindustrien, tekstilindustrien og detail meget udsat.
Nogle af de absolut hårdest ramte lande i øjeblikket er Frankrig, Italien, Spanien og Portugal. I Frankrig er det kun pharmasektoren, som har formået at holde sig nogenlunde stabil, mens coronakrisen har medført store problemer i alle andre større brancher. At der kommer til at gå lang tid før, vores eksportmarkeder kommer på fode igen, understøttes også af IMF, der i deres seneste vurdering spår store fald i BNP på en række store danske eksportmarkeder.
Risikoen for tab er steget betydeligt
For danske virksomheder betyder de dystre udsigter blandt andet, at risikoen for at lide store tab i forsøget på at få gang i salget igen er steget betydeligt, fortæller Erik Skovgaard Nielsen:
”Stort set al handel mellem virksomheder foregår i dag på kreditvilkår, hvor køber først betaler, efter varen er leveret. Typisk med en kredittid på 30-60 dage. I denne periode er man som sælger yderst sårbar. For kan man tåle, hvis en eller flere købere ikke kan betale til tiden? At køber måske går konkurs? Coronakrisen har ramt stort set alle sektorer og alle markeder, og vi kommer uden tvivl til at se langt flere konkurser den kommende tid, end vi har været vant til. Også blandt store etablerede virksomheder, som traditionelt har været ’sikre’ kunder.”
”Samtidig ser vi en stigning i forsinkede og udeblevne betalinger, ligesom der er en klar tendens til, at flere og flere købere kræver længere betalingsfrister på helt op til 90-120 dage. Det øger risikoen ved salg på kreditvilkår betydeligt. Derfor er det afgørende, at man som virksomhed har en klar kreditpolitik og at man har overvejet i hvilket omfang, man som virksomhed selv er villig til at tage kreditrisikoen på sig, med den risiko det medfører for indtjening og kapitalgrundlag,” slutter han.
Faktaboks om kreditstyring
- Hvilke typer af kreditrisici løber I? Det kan både være kommercielle risici, som knytter sig til købers kreditværdighed. Eller det kan være politiske risici med statslig indgriben og problemer med at få pengene ud af landet.
- Hvad er størrelsen på jeres samlede kreditrisici? Altså: hvor mange penge risikerer I at miste, og hvor meget udgør det i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag?
- Hvordan er spredningen? Hvordan fordeler risici sig på kunder, markeder osv. Hvor sårbare er I over for en situation, hvor flere store købere ikke kan betale samtidig?
- Hvor stor e samlet tab kan virksomheden tåle? Hvad er jeres indtjening og kapitalgrundlag? Har I råd/villighed til at tage risikoen, eller skal I hellere få den afdækket, f.eks. ved at tegne en kreditforsikring?
- Hvad er jeres forretningsgange og beslutningsprocedurer omkring at påtage sig og følge op på kreditrisici? Hvad er jeres hensættelsespolitik? Hvordan følger I op, hvis køber ikke betaler.
Pressekontakt:
For kontakt til Atradius:
Sara Ringgaard Price, director, Kreab Copenhagen: tlf. 23238004, srprice@kreab.com