Asien er stadig en vækstmotor, men risikobilledet har ændret sig

I årevis har mange nordiske virksomheder i  haft en relativt enkel historie om de Asiatiske markeder. Her kan man finde høj økonomisk vækst, voksende middelklasse og stærke produktionsmiljøer.  

Det gør sig i grove træk stadig gældende, men til gengæld ser risikoen i regionen fundamentalt anderledes ud. I 2027 bliver udfordringen ikke blot at identificere de mest attraktive markeder. Den bliver at forstå, hvilke markeder, sektorer og kunder, der står bedst i en verden præget af geopolitik, energipriser og stigende regulatoriske krav. 

Særlig på de asiatiske markeder, er det tydeligt, at den globale handel bestemt ikke er ved at forsvinde, fordi der er geopoltisk turbulens. Tariffer, eksportkontrol, oprindelseskrav og geopolitisk positionering spiller en stadig større rolle for internationale virksomheder. Samtidig har konflikten i Mellemøsten øget energi- og transportomkostningerne og skabt ny usikkerhed omkring globale forsyningskæder.  

For nordiske virksomheder med produktion, sourcing eller salg i Asien betyder det, at traditionelle risikomodeller ikke længere nødvendigvis afspejler virkeligheden.  

Forsyningskæderne er blevet mere komplekse, ikke mere robuste 

Mange virksomheder har investeret betydelige ressourcer i at reducere afhængigheden af enkelte markeder. Intentionen har været at gøre forsyningskæderne mere robuste. 

Paradokset er, at flere forsyningsknudepunkter ikke nødvendigvis betyder mindre risiko. 

Ifølge Atradius rapport om den økonomiske udvikling i Asien omdirigeres handelsstrømme i stigende grad som følge af geopolitisk rivalisering. Produktion flyttes, komponenter krydser flere landegrænser, og krav til dokumentation og compliance bliver mere omfattende. Resultatet er en mere kompleks handelsstruktur, hvor gennemsigtighed kan blive en strategisk mangelvare.  

For virksomheder inden for industri og engroshandel betyder det, at risikostyring ikke længere kun handler om leverandører. Den handler om hele økosystemer. 

Et lokalt problem i ét marked kan forplante sig gennem flere led og påvirke leveringsevne, lagerniveauer og i sidste ende betyde forsinkelser i Europa. 

Derfor bør man i mange virksomheder overveje at udvide synet på kreditrisiko, så man ikke alene ser på, om en kunde kan betale. Men også tager går et spadestik dybere og kigger på, om kundens leverandører, energiforsyning og markedsforhold gør virksomheden sårbar over for de næste chok. 

De stærkeste vækstmarkeder er ikke nødvendigvis de sikreste 

Asien forventes fortsat at være verdens vigtigste vækstmotor i 2026 og 2027. Men rapporten peger også på, at modstandskraften varierer markant mellem økonomierne. Vietnam og Indien fremstår som vækstledere, mens andre markeder kæmper med inflation, gældsbelastning eller svag indenlandsk efterspørgsel.  

Det skaber et klassisk dilemma. De mest interessante markeder er ofte også dem, hvor kompleksiteten stiger hurtigst. 

For ledelser og bestyrelser betyder det, at man i stigende grad bør vælge markeder baseret på en kombination af vækstpotentiale og resiliens. 

Historisk har virksomheder ofte anvendt makroøkonomiske nøgletal som BNP-vækst eller eksportudvikling som pejlemærker. I den nye handelsvirkelighed bliver andre indikatorer mindst lige så vigtige: 

• Importafhængighed, herunder særligt energi 
• Inflationspres og finansiel stabilitet 
• Institutionel styrke og regulatorisk kvalitet 
• Eksponering mod handelsrestriktioner 
• Evnen til at absorbere eksterne chok 

Virksomheder, der kun fokuserer på væksttallene, risikerer at overse de faktorer, som afgør, hvor robust væksten reelt er. 

Information bliver en konkurrencefordel 

Når handel i stigende grad påvirkes af geopolitik, energipriser, regulering og lokale forhold, bliver adgang til opdateret markedsindsigt en strategisk ressource. 

For ledelsen handler det derfor mindre om at forsøge at forudsige fremtiden og mere om at forbedre beslutningskvaliteten. 

De virksomheder, der får succes i den næste fase af globaliseringen, bliver sandsynligvis ikke dem, der tager færrest risici. Det bliver dem, der kan tage risici på et bedre oplyst grundlag. 

Det gælder både valg af nye markeder, kreditvurdering af kunder og udformningen af supply chain-strategier. 

I en verden, hvor handelsruter ændrer sig hurtigere end tidligere, og hvor vækst og geopolitik er tættere forbundne end nogensinde, bliver indsigt en forudsætning for handlefrihed. 

Robust vækststrategi 

Asien vil formentlig fortsat være blandt de vigtigste vækstområder for nordiske virksomheder i de kommende år. Men succes kommer i mindre grad til at afhænge af evnen til at identificere vækst og i højere grad af evnen til at forstå risiko. 

Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om virksomheden skal vokse på nye markeder. 

Det er, om ledelsen har den nødvendige indsigt til at skelne mellem vækst, der styrker robustheden, og vækst, der øger sårbarheden. 

For mange virksomheder kan den nye virkelighed være et godt tidspunkt at genbesøge deres eksisterende kredit-, kunde- og risikostyringsmodeller, så de kan vokse ind i fremtiden på det bedst mulige grundlag.