Europæisk opbremsning gør finansiering endnu vigtigere

Dansk erhvervsliv er godt integreret i det fælles europæiske marked, så når Eurozonens økonomi taber fart, kan det mærkes direkte på ordrebogen, likviditeten og dine kunders kreditværdighed. 

Den seneste økonomiske analyse fra Atradius tegner et billede af en europæisk økonomi, der bevæger sig ind i en markant svagere fase. Prognosen for eurozonens vækst i 2026 er nedjusteret til 0,4 % mod 1,5 % i 2025, samtidig med at eksporten forventes at falde med 0,2 %.  

Samtidig vurderer Atradius, at kreditvilkårene strammes, finansieringsomkostningerne forbliver høje, og at virksomhederne skal vænne sig til en virkelighed, hvor kapital igen har fået en pris, der er til at tage og føle på. 

For danske virksomheder er det ikke nødvendigvis alarmerende. Men det er et klart signal om, at risikobilledet er ved at ændre karakter. 

Den langsomme europæiske motor 

Eurozonen ligner for tiden en lavvækstøkonomi. Væksten bremses af højere energipriser, svagere efterspørgsel, strammere finansielle forhold og en eksportsektor, der kæmper med konkurrenceevnen.  

Samtidig peger rapporten på, at eurozonen er mere sårbar end USA over for energichok, fordi regionen fortsat er nettoimportør af energi.  

For danske eksportører betyder det, at flere kunder i Europa sandsynligvis vil opleve stigende pres på både indtjening og likviditet. 

Først udskydes investeringerne. Dernæst bliver beslutningsprocesserne længere. Herefter begynder betalingsmønstrene at ændre sig. Fakturaer, der tidligere blev betalt efter 30 dage, bliver måske først betalt efter 45 eller 60 dage. 

Det er netop i sådanne perioder, at kreditrisikoen vokser, uden nødvendigvis at kunne ses i regnskaberne med det samme. 

Rapporten peger samtidig på, at eurozonens banksektor allerede strammer kreditstandarderne over for virksomheder. Bankerne begrunder det blandt andet med højere geopolitiske risici og større usikkerhed om den økonomiske udvikling. Flere banker forventer yderligere stramninger i de kommende kvartaler.  

Det er værd at bemærke, fordi virksomhederne kan blive tvunget til at finde kapital andre steder, når bankerne bliver mere forsigtige. 

Fokus på robusthed 

Den Europæiske Centralbank hævede sin styringsrente med 0,25 procentpoint i juni og forventes herefter at holde renten på et relativt højt niveau resten af året. Samtidig er forventningen, at pengepolitikken generelt vil forblive strammere i længere tid end mange markedsaktører tidligere havde regnet med.  

For virksomheder betyder det, at likviditeten bliver endnu vigtigere. I et miljø med svag vækst og dyrere finansiering bliver fokus flyttet fra væksthistorier til finansiel robusthed. 

Her bliver CFO'ens klassiske værktøjskasse bliver igen central, med fokus på cashflow, arbejdskapital, likviditets- og kreditstyring. Ræsonnementet er klart, når markedet bliver mere usikkert, bliver det sværere at sikre finansieringen, der skal sikre de rette investeringer.  

Rapporten fremhæver også, at investeringerne i eurozonen forventes at blive begrænsede af højere finansieringsomkostninger, lavere eksportvækst og svagere profitabilitet. Mange virksomheder forventes simpelthen at udsætte eller nedskalere investeringsprojekter.  

Det skaber et miljø, hvor forsinkelser i betalinger og stigende kreditrisiko hurtigt kan sprede sig gennem værdikæderne. 

Kreditrisiko i konstant udvikling 

I perioder med økonomisk afmatning kan problemerne ofte opstå hurtigt hos kunderne. 

Hvis en kunde får sværere ved at finansiere lager, investeringer eller drift, øges sandsynligheden for forsinkede betalinger. Hvis flere kunder begynder at betale senere eller kræver længere kreditter, kan det hurtigt mærkes på din likviditet som leverandør. 

Derfor bliver det afgørende med et godt kendskab til dine kunder, når du skal kreditvurdere dem. Det skal gerne være en forståelse, der stikker dybere, end deres seneste regnskaber, og kan besvare spørgsmål som: 

Hvem er mest eksponeret mod svag efterspørgsel? Hvem er afhængige af bankfinansiering? Hvem arbejder med lave marginer og høje energiomkostninger? 

Det er nemlig spørgsmål, der bliver mere relevante i et 2026-scenarie med eurozonevækst tæt på nul. 

Hvad nu hvis 

Siden krigen mellem USA og Iran gik i gang, har der været en enorm usikkerhed om de økonomiske konsekvenser. 

I Atradius har vi regner på, hvad det vil betyde, hvis konflikten omkring Iran eskalerer igen, og at Hormuzstrædet forbliver lukket længere end forventet. Konsekvensen vil være et nyt energichok, højere inflation og en markant opbremsning i verdensøkonomien. 

I dette scenarie falder den globale vækst til 1,9 % i 2026 og 1,4 % i 2027, niveauer som tendenser en recession.  

For danske virksomheder er dette ikke nødvendigvis det mest sandsynlige udfald, men det er godt at være forberedt ved at have en dyb forståelse af dine eksponeringer og ved at stressteste virksomhedens politikker på et scenarie, hvor verdensøkonomien er i recession.