De seneste år har der i hele EU været en eksplosiv stigning i antallet af kapitalfondsejede virksomheder. Det stiller nye krav til dine kreditvurderinger, for der er stor forskel på kapitalfondene, og porteføljeselskaberne skifter ofte ejere.
følge PitchBook er antallet af kapitalfondsejede virksomheder i EU fordoblet de sidste 10 år, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Det stiller krav til kreditstyringen, for det kan ofte være svært at bedømme kreditværdigheden hos fondsejede virksomheder, der også omtales som porteføljeselskaber.
"Der er tit konstellationer, hvor tallene umiddelbart ser gode ud, fordi gælden ifm. opkøbet af virksomheden ligger i et øvre led. Det betyder, at virksomheder somme tider kan lide døden på pæne papirer" siger Yasir Al-Gailany, Senior Underwriter i Atradius Danmark.
I tillæg til det er det blevet vigtigere at følge op på, hvem der egentlig ejer de virksomheder, du handler med.
"De fleste kapitalfonde arbejder med en exit-horisont på 3-7 år, så du kan tro, at du handler med et selskab der ejes af en skandinavisk kapitalfond, der pludselig bliver solgt til en udenlandsk ejer, som gør tingene på en anden måde," siger Yasir.
Kort sagt er det sværere at gennemskue regnskaberne hos dine kapitalfondsejede kunder, for dem du handler med i dag, er ikke nødvendigvis de samme som dem, der er der i morgen. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste OBS-punkter, når du handler med fondsejede virksomheder.
Ved du, hvem du handler med?
Selvom det kan være sværere at gennemskue regnskaberne i kapitalfondsejede virksomheder, er der også fordele. Ifølge Yasir kommer fondene ofte med høje krav til professionalitet og er bestemt ikke selv interesserede i at lade deres selskaber gå konkurs. Fondenes evne til at kunne redde virksomheder betyder meget for deres omdømme.
"Omdømmet er enormt vigtigt for fondene, da de konstant er ude og skaffe funding. Det bliver sværere at rejse penge, samtidig med at der kører en historie om, at man har ladet et porteføljeselskab gå konkurs."
Men nogle gange er fondene ikke i stand til at redde selskaberne og må trække stikket. For at vurdere, hvor tilbøjelig en fond er til det, er det ifølge Yasir godt at have øje for tre ting:
1. Fondens historik
Det første, du bør kigge på, er fondens track record. Hvem er de, og hvad er deres historik? Hvilke type fond er det? Da de kan være forskellige fra de store og klassiske buyout-fonde, eller Mid-market fonde, som der specialiserer sig i de mindre virksomheder, infrastrukturfonde, ejendomsfokuserede fonde eller vækst (venture) fonde, som er inde mere tidligt i en virksomhedslivkscyklus.
Hvilke typer opkøb laver de? Ofte har de defineret de sektorer de har fokus på. Arbejder de med sunde virksomheder, eller sælger de ofte de gode dele fra og lader resten dø? Hvilken finansiel styrke har de? Er de store, eller er de en nichespiller?
2. Hvor hører fonden til?
Geografisk ejerskab betyder meget. En dansk fond, der opererer i Danmark, reagerer ofte på en helt anden måde end en amerikansk fond. Der er generelt et home bias, hvor en lokal fond forpligter sig på en anden måde end en udenlandsk fond, der kan være mere tilbøjelig til at være kynisk.
3. Løbende ejerstatus
Med stor udskiftning af ejere bør du være meget opmærksom på, hvem du handler med. I Atradius anbefaler vi, at man løbende gennemgår ejerskabet hos sine erhvervskunder. Løbende ejerskabstjek er også et stærkt værktøj til at spotte svindel, hvor gamle virksomheder pludselig opkøbes af en konkursrytter, der forsøger at handle videre på et kendt navn, uden reelt at drive en sund virksomhed.
Store fonde, store muligheder
Når dine kunder er ejet af en kapitalfond, giver det ikke nødvendigvis anledning til at være mere restriktiv i kreditpolitikken.
"I de tilfælde, hvor vi arbejder med en stor kapitalfondsejet koncern, kan vi nogle gange udvide vores kreditmaks og på den måde øge mulighederne for vores kunders samhandel på kredit," siger Yasir.
Kort sagt kan det give mulighed for at udvide kreditrammerne og skabe vækst ad den vej.
"Vi er ret unikke hos Atradius. Vi har kontakt til toppen af dansk erhvervsliv fra dansk side. Her får vi viden, komfort og signaler, som man ikke får, hvis man kun kigger på driftsselskabet."
Derudover fremhæver Yasir den direkte adgang til mange af kapitalfondene som en klar fordel.
"CFO'en har ofte en opfattelse af, at der er en begrænsning på hvad der må kommunikeres ud på vegne af ejerkredsen. Men ved dialog direkte med ejer kan der gives grønt lys til, at CFO'en må viderebringe information, som i den sidste ende er med til at hjælpe ejer (kapitalfonden) og virksomheden (porteføljeselskabet). Kapitalfondene er meget professionelt drevet, og fra et kapitalfonds perspektiv er likviditet altafgørende og de forstår hjælp til selv-hjælp på et højere niveau end hvad man normalt ser."