Stigende betalingsrisici i Vesteuropa

Ny undersøgelse fra Atradius viser stigende betalingsrisici i Europa. I Vesteuropa sker over halvdelen af al B2B-handel på kredit. Det holder hjulene i gang, men når 77 procent af virksomhederne oplever forsinkede betalinger, synliggør det også en vis risiko hos leverandøren. 

Vesteuropæiske virksomheders cash flow er under forandring, det er tydeligt i tallene fra årets Payment Practice Barometer, der er en rundspørge blandt vesteuropæiske virksomheder foretaget af Atradius.  

35 procent af virksomhederne oplever, at likviditeten er blevet strammere, og betalingerne kommer lidt senere ind.  

Det er en god anledning til at genbesøge kreditpolitikken og de kreditmæssige prioriteringer. Her er tre beslutninger, der kalder på et nyt blik. 

Betalingsforsinkelser er blevet hverdag 

Ifølge undersøgelsen bliver omkring en fjerdedel af alle fakturaer i Vesteuropa bliver betalt for sent. Samtidig oplever 21 procent af virksomhederne, at mellem 31 og 60 procent af deres fakturaer er forsinkede. 

Dertil kommer, at betalingstiden langsomt glider. DSO ligger i stigende grad over de aftalte betalingsbetingelser. Når pengene kommer senere ind, skal forskellen finansieres et andet sted, bliver det ofte dyrere. 

Betalingsforsinkelser er med andre ord ikke en undtagelse, men en hverdagshændelse, der bør tages højde for i driften. 

Kreditbeslutninger handler om vækst 

Tidligere talte man mange steder om kreditpolitik som et spørgsmål om tabsreduktion. I dag er det i højere grad blevet en strategisk balanceøvelse. 

I undersøgelsen bliver denne øvelse tydelig, og man kan se, at virksomheder forsøger at veje to ting op. På den ene side holder de fast i relativt korte betalingsfrister, størstedelen af kredittiderne ligger fortsat inden for 30 dage. På den anden side udvider de brugen af kredit for at holde omsætningen oppe.  

Resultatet er en model, hvor man både strammer og giver slip. Internt betyder det mere fokus på kreditkontrol, tættere overvågning og skarpere kundeselektion. Eksternt betyder det, at flere virksomheder reelt finansierer deres kunder.  

Denne tilgang rejser spørgsmålet om, hvor meget risiko vi er villige til at tage for at skabe vækst. Et spørgsmål, der ikke blot hører hjemme i økonomi- og finansafdelingen, men bør afvejes på et strategisk niveau. 

Det er her finansafdelingen og CFO’en eller finansdirektøren i stigende grad bliver sparringspartner og en aktiv del af den øverste ledelse i virksomheden. 

Fejl bliver dyrere 

Hvis man leder efter en klar retning i forventningerne, bliver man skuffet. 55 procent af virksomhederne forventer, at insolvensniveauet forbliver højt. 30 procent forventer yderligere stigninger. 

Det er udtryk for den usikkerhed, der har præget det globale forretningsmiljø de seneste år. 

Virksomhederne peger på tre gennemgående risici. Økonomisk afmatning, stigende omkostninger og geopolitisk uro. Det er faktorer, der er svære at styre og endnu sværere at forudsige.  

Når 35 procent samtidig rapporterer, at de har en mindre likviditetsbuffer, 23 procent, at det bliver sværere at forudse cash flow og 20 procent har et øget behov for ekstern finansiering, betyder det at fejl bliver dyrere og at beslutningsgrundlaget skal være så godt som muligt. 

De virksomheder, der navigerer bedst lige nu, gør ikke nødvendigvis noget radikalt anderledes. Men de har et godt overblik, de arbejder mere aktivt med data, og tager aktiv stilling til deres risiko. 

Det kan være gennem kreditforsikring, strammere kreditrammer eller mere dynamisk kreditstyring. 

Hvordan træffer jeg bedre beslutninger? 

Der er ikke én rigtig model for, hvordan man tilpasser kreditpolitikken en mere uforudsigelig verden. Men der er tre spørgsmål, som de fleste CFO’er med fordel kan starte med: 

1. Hvor robust er vores likviditet, hvis en fjerdedel af fakturaerne betales for sent? 
2. Hvor tager vi bevidst kreditrisiko for at drive vækst, og hvor gør vi ikke? 
3. Har vi det dataoverblik, der gør os i stand til at reagere hurtigt, når der opstår udfordringer?