Land / sprog
Skift land
Vælg et andet land eller en anden region for at se indhold, der er specifikt for din placering.
Vælg dit sprog
image

Står forsigtige ejere i vejen for din vækst?

Det er ikke unormalt, at bestyrelsen eller ejerkredsen i en virksomhed har en markant mindre risikoappetit end den daglige ledelse. Men deres forsigtighed behøver ikke gå ud over din virksomheds vækstmuligheder. 

Hvis du kan nikke genkendende til følgende scenarie, så har vi en løsning, der potentielt kan tilfredstille både de risikobevidste og de vækstorienterede parter i din virksomhed. 

Du har lavet og fået godkendt en ny vækstplan, der skal øge antallet af B2B kunder i nye segmenter eller på nye markeder. Alt er tilrettelagt, og planen er essentiel for, at I kan bevare jeres markedsposition og fremtidssikre virksomheden. 

Men en ny sammensætning i bestyrelsen, nyt medlem i ejerkredsen, eller udskiftning i toppen hos jeres største investorer gør, at topledelsen pludselig er blevet mere bekymret for risikoen ved at handle på kreditvilkår med nye, ukendte kunder. 

Du prøver at overbevise dem om, at konkurrencedygtige betalingsvilkår er alfa-omega for at kunne lande ordrer hos nye kunder, men ejerkreds eller bestyrelse er meget optagede af, hvor lang tid det vil tage virksomheden at tjene et stort tab ind og  beder om at minimere riskoen ved eksempelvis at forkorte de kredittider, der tilbydes nye kunder eller ligefrem at bede om forudbetaling. 

Du kan godt gøre alle glade 

Ovenstående scenarie udstiller en konflikt, der ofte kræver, at en side bøjer sig for den anden. Men med en kreditforsikring kan du imødekomme ønsket om mindre risiko, uden at gå på kompromis med vækstplanerne.  

Som kreditforsikrer tager vi i Atradius typisk 90% af risikoen, så ejerkreds og bestyrelse får ro i sjælen og samtidig med, at du kan tilbyde konkurrencedygtige betalingsbetingelser.  

Med en kreditforsikring følger også lynhurtige kreditvurderinger af dine nye kunder og adgang til kreditdata, så du undgår at jagte kunder med dårlig kreditværdighed.  

Derudover er Atradius' kundechefer og brancheeksperter klar til at hjælpe dig med at benchmarke dine betalingsvilkår med din branche på forskellige markeder, så du ikke tilbyder for korte eller unødvendigt lange kredittider. Det styrker din kreditstyring. 

Fordelene ved en strømlinet kreditstyring 

Udover vækst og sikkerhed, kan kreditforsikring også hjælpe dig med at strømline din kreditstyring og gøre din finansafdeling mere robust. 

  • Kreditdata integreret i dit eget økonomisystem gør det lettere at arbejde strategisk med kreditstyring 
  • Mindre afhængighed af få medarbejdere ved at udlicere kreditvurderingerne og styrke dine strukturer og processer 
  • Vi laver løbende tjek af dine kunder, så du ikke behøver at gøre det og er altid klar med kreditvurderinger af dine nye kunder 
  • Med vores API løsninger automatiserer og sikrer du dig mod fejl i arbejdet med kreditter og sparer tid i arbejdet med din debitorstyring 
  • Alt dette understøtter hurtige og databaserede kreditbeslutninger, der kræver færre interne ressourcer, så du kan fokusere på vækstambitionerne, uden at skulle bruge tid på kreditbeslutninger. 

Med Atradius kan du tilpasse din kreditforsikring, så den passer til din virksomheds vækstplaner og risikoappetit. Du kan læse mere om vores fleksible løsninger her.