Verdenshandlens smalle stræder

Siden containerskibet Evergiven i 2021 satte sig på tværs af Suezkanalen, har der været et øget fokus på smalle stræder i Mellemøsten og deres betydning for verdenshandlen. Siden har Houthi-kapringer og lukningen af Hormuzstrædet vist, hvor stor betydning de smalle maritime ruter har. Derfor stiller vi i denne artikel skarp på verdens maritime flaskehalse. 

På afstand ser den globale handel ofte robust ud. Som på et verdensomspændende netværk af samlebånd glider containerskibe mellem kontinenter, ordrebøgerne fyldes, det hele monitoreres, så prognoserne kan opdateres kvartal for kvartal. Kigger man nærmere, er det dog tydeligt, at en stor del af verdenshandlen bevæger sig gennem få, geografiske flaskehalse.  

Når flaskehalsene bliver presset eller lukket er det ofte ikke blot et shippingproblem, men et likviditetsproblem. Forsinkelser og rutelukninger ofte hurtigt aflæses i regnskaberne gennem hele forsyningskæden. 

Et forsinket input kan betyde produktionsstop, mens et forsinket output kan betyde, at man må fakturere senere. I mellemtiden binder virksomheden mere kapital i lager, tilgodehavender og usikkerhed.  

Geopolitik er blevet en del af kreditvurderingen 

Flere danske virksomheder bevæger sig ind i nye markeder for at sikre vækst. Det kan være i Mellemøsten, Afrika eller Asien. Markeder med potentiale, men også med højere strukturel risiko. 

Hvis en vigtig sejlrute bliver lukket eller usikker, ændrer det kundens forudsætninger fra den ene dag til den anden. En kunde, der så solid ud på papiret, kan pludselig få problemer med at få varer ind eller afsætte dem på det lokale marked. 

I en tid, hvor stræder åbner og lukker som følge af geopolitik, er det derfor blevet vigtigere at se på kreditpolitikken som en løbende proces, hvor kreditgrænser, betalingsbetingelser og eksponering justeres i takt med, at omverdenen ændrer sig. 

Vigtigheden af en dybere forståelse 

Forestil dig en dansk virksomhed, der er afhængig af komponenter fra en enkelt leverandør i Asien. Både den danske virksomhed og leverandøren er veldrevne virksomheder, men handelen foregår via en sejlrute, der bliver lukket på grund af en international krise. 

Det leder uundgåeligt til forsinkelser, på komponenter og den danske virksomhed må skrue ned for egen produktion, hvilket presser deres cash flow, og risikoen for, at de ikke kan betale til tiden vokser. 

Hvis man i sin kreditstyring kun ser på regnskaber, kommer reaktionen for sent. Hvis den derimod kobles med viden om forsyningskæder og geopolitik, kan man opdage risikoen tidligere og tage bedre informerede kreditbeslutninger. 

Nye kunder, nye risici 

Et andet klassisk scenarie er nye kunder på vækstmarkeder. Ordrerne er store, og potentialet er til at få øje på. Men hvis kundens forretning er afhængig af stabile søveje, kan en forstyrrelse hurtigt påvirke deres betalingsevne. 

Her er spørgsmålet ikke, om kunden er interessant, men I hvilken grad man bør eksponere sig, hvor meget kredit gives der, og hvor hurtigt man reagerer, hvis leverancer eller betalinger begynder at skride. 

Det er her, man bør bringe historisk data og dybere indsigt i spil, så man kan prioritere vækst, uden at tage unødvendig risiko. 

Robusthed kræver svære valg 

Gennem årtier er mange forsyningskæder blevet optimeret til effektivitet. Få leverandører, lave lagre og stramme tidsplaner. Det fungerer rigtig godt, indtil der pludselig kommer grus i maskinen eller et containerskib på tværs af Suezkanalen. 

Når man skal opbygge robusthed, koster de typisk lidt mere på den korte bane. Du skal have flere leverandører, mere monitorering, og bruge tid og ressourcer på at trykteste forsyningskæden. Men det reducerer risikoen for pludselige chok i arbejdskapital og kredit. 

At træffe de rigtige beslutninger handler i en høj grad om at stille de rigtige spørgsmål, også når det går godt. 

Maritime flaskehalse kan ikke fjernes, men du kan forstå og i styre konsekvenserne af fremtidige nedlukninger. 

Derfor bør du overveje: 

• Hvor i vores forsyningskæde er vi mest sårbare over for transportforstyrrelser? 
• Hvilke kunder og leverandører er indirekte afhængige af usikre sejlruter? 
• Er vores kreditbeslutninger baseret på opdaterede data, eller på antagelser om stabilitet? 
• Er arbejdskapitalen et aktivt styringsområde eller blot et resultat af driften?

De virksomheder, der klarer sig godt gennem usikkerhed, har sjældent kunnet forudse alt. Til gengæld har de ofte gjort sig umage med at forstå deres eksponering.