Bæredygtighed

Vi tror på en fremtid med handel, som er bæredygtig for både miljø og samfund.

 

 

 

Billede til sustainability

 

 

Som et af verdens største kreditforsikringsselskaber har vi en særlig rolle i den globale handel. Den indebærer, at vi løbende forpligter os til at innovere og støtte de mest bæredygtige måder at drive forretning på, både nu og i fremtiden. Vi stræber efter at gøre bæredygtighed til en integreret del af  vores arbejde med at styre risici og muliggøre handel. 

ESG i Atradius 

Hos Atradius har vi et ESG-udvalg, som ledes af CFO, Claus Gramlich-Eicher. Udvalget består af medlemmer fra ledelsen, som sørger for at strukturere vores ESG-initiativer, forretningsområder og koncernfunktioner. Vores ESG-chef fører tilsyn med den operationelle styring af bæredygtige initiativer på tværs af vores forretning og arbejder med at koordinere, fremme og drive ESG-initiativerne globalt.  

Atradius’ initiativer og rapportering inden for ESG området flugter med vores moderselskab GCO (Grupo Catalana Occidente). Du kan finde GCO’s handlingsplan for bæredygtighed 2024-2026, samt  GCO’s bæredygtighedsrapport for 2023  nederst på denne side.  

Vores strategi for bæredygtighed 2024-2026  

I 2023 gennemførte vi sammen med vores moderselskab GCO, en analyse med det formål at identificere, hvilke elementer der skal indgå i vores strategi for bæredygtighed. 

Vi bygger vores strategi på fire søjler:  

Hver søjle indeholder et sæt handlinger, der er i overensstemmelse med GCO's strategi for bæredygtighed 2024-2026. Fra 2024 og tre år frem vil vi arbejde på følgende trin.: 

 

 

figur af sustainability

 

 

Ledelsesansvar 

  • Vi vil styrke vores ESG-ledelse og implementere ESG-principperne i vores værdikæde ved at:  

  • etablere løbende bæredygtighedstræning for vores topledelse for at sikre os, at de har den nødvendige viden til at træffe strategiske beslutninger og lede virksomhedens bæredygtighedsindsats  

  • lade en del af ledelsens bonusordning afhænge af, om strategien for bæredygtighed bliver implementeret 

  • øge andelen af kvinder i vores bestyrelse for at fremme mangfoldighed, der kan repræsentere flere perspektiver i beslutningsprocessen. 

  • udvikle et due diligence-system for vores værdikæde for at mindske potentielle ESG-risici. 

Bæredygtig forretningsførelse 

Vi vil integrere bæredygtighed i udviklingen af vores produkter og tjenester ved at: 

  • inkorporere bæredygtighedskriterier i vores forsikringspolitik  

  • præsentere bæredygtige løsninger for vores kunder.  

  • tilpasse vores investeringspolitik til de principper for bæredygtighed, der er fastlagt af vores moderselskab GCO.  

 

Socialt ansvar 

Vi fokuserer på mennesker, talent og bidrager til samfundet ved at:  

  • fremme mangfoldighed og ligestilling ved at øge antallet af kvinder i mellem- og topledelsen, samt at reducere lønforskellen på alle niveauer i organisationen  

  • fremme nye måder at arbejde på for at tiltrække og fastholde talenter  

  • udvikle nye initiativer til at fremme sunde vaner og udbrede vores sociale fordele til medarbejderne  

  • øge vores sociale bidrag til lokalsamfundet  

  

Miljøansvar 

Vi vil arbejde mod vores mål om CO2-neutralitet ved at:  

  • definere progressive, videnskabeligt funderede CO2-mål for vores kommercielle forsikringsportefølje for at opnå CO2-neutralitet inden 2050  

  • øge brugen af vedvarende energi på vores hovedkontorer til 50 %  

Vi vil måle på og rapportere om vores fremskridt.  

Vores forpligtelser

Vi støtter de ti principper i FN's Global Compact om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption og rapporterer om dette via vores moderselskab GCO.  

Som en del af GCO har Atradius underskrevet UNEP-FI principper for bæredygtige forsikring og UNPRI principper for ansvarlige investeringer. . 

Vores ratings

I august 2024 tildelte EcoVadis Atradius et såkald 'Comitted Badge'’ som anerkendelse af vores resultater inden for bæredygtighed, med en score på 53, (en stigning fra 50 i 2023), hvilket placerede os i top 49 procent af de virksomheder, der blev vurderet af EcoVadis. 

Atradius' ESG Credit Impact Score fra Moody's er neutral til lav (CIS-2). Dette afspejler den begrænsede kreditpåvirkning fra miljømæssige og sociale risici på vores rating af finansiel styrke ('A1' outlook stable).

GCO's ratings er tilgængelige på GCO's hjemmeside.