20/3-2020: Nye fleksible policevilkår

Følgerne af COVID-19 har ramt virksomheders evne til at betale i hele verden. Derfor har Atradius valgt med øjeblikkelig virkning at indføre midlertidige ændringer af vilkårene i policen på udvalgte  områder, der nu gør det mere fleksibelt for vores kunder at aftale betalingsvilkår med deres købere, mens krisen står på. Vi håber, at ændringerne kan være med til at begrænse COVID-19’s påvirkning på vores kunders virksomhed og forholdet til deres købere. Kontakt os gerne, hvis I er i tvivl om, hvordan I håndterer henvendelser fra jeres købere.